Fysisk planlægning

Inden for fysisk planlægning behandler gruppen i sin forskning en række problematikker omkring udviklingen i plansystemet, byernes udvikling og landsbyernes udvikling.

Forskningen i byernes udvikling fokuserer på den udvikling, der foregår i bycentrene omkring handels– og byliv. Blandt andet har gruppen været involveret i et Plan 09 projekt sammen med Svendborg Kommune og Syddansk Universitet om Cittaslow-byuviklingskonceptets anvendelighed i en dansk kontekst.

Inden for plansystemsforskningen deltager gruppen i et samarbejdsprojekt om lokalplanerne i Danmark, og sidst men ikke mindst arbejder gruppen med udviklings- og afviklingsproblemstillinger i de danske yder- og landdistrikter, hvor især de mindre landsbyers udvikling behandles i en række udviklings- og forskningsprojekter, som udføres i et samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet og repræsentanter fra Indenrigs & Socialministeriet, Randers Kommune, Byudviklingsselskabet KUBEN, DGI, Landdistrikternes Fællesråd og private konsulentfirmaer.

Fysisk planlægning - Arbejdsprogram 2008-2010

Forskningen inden for den fysiske planlægning er nærmere beskrevet i arbejdsprogram 2008-2010, der har to hovedindsatsområder, dels landsbyerne og landdistrikterne, dels byerne og byudviklingen, erfaringsopsamling om anvendt forskning.

Arbejdsprogrammet har under den fælles overskrift Fysisk planlægning efter strukturreformen med særligt fokus på landdistrikterne og byerne to indsatsområder:

Indsatsområde1: Landsbyerne og landdistrikterne

Problemstillingen: Kulturlandskabet og landsbyerne er under forandring, og sådan har det været gennem de sidste 6000 år. Hvor man tidligere med en vis ret kunne sige, at alle landsbyer på samme tidspunkt var inde i den samme udviklingsfase, fordi de alle havde samme økonomiske og funktionelle udgangspunkt, nemlig landbruget, så er det sådan i dag, at landsbyerne bliver mere og mere forskellige, og det bliver mere og mere tydeligt, at landsbyerne udvikler sig i forskellige retninger. Man kan således tale om, at der foregår et udskilningsløb, ”hvor fanden tager de sidste”, og hvor der bliver tydelig forskel på de bebyggelser, der rummer kvalitet, og de steder, som mister værdi og indhold. Nogle er vinderlandsbyer, og andre er taberlandsbyer, fordi de på sigt ikke er værd at holde liv i, da de ikke længere spiller nogen væsentlig rolle i det økonomiske og funktionelle system, som i dag skaber liv og udvikling i landdistrikterne.

På trods af en årrække med betydelige, men dog ikke tilstrækkelige statslige og EU-finansierede støttemidler i forskellige fonde, puljer og programmer til landdistriktsudvikling, og en helhjertet indsats fra mange lokale ildsjæle, er det tydeligt, at den indsats, der indtil nu er blevet gjort af de senere års borgerlige regering, de planlæggende myndigheder og ildsjælene ikke slår til. Det skyldes sandsynligvis, at man ikke er opmærksom på, eller agerer på indsigter om, at de økonomiske og strukturelle rammebetingelser er den globaliserede verdensøkonomis gennemslag i den lokale udvikling.

Forskningsindsatsen inden for dette brede tema udmønter sig gennem en række mindre projekter med forskellige samarbejdspartnere fra andre universiteter, konsulentfirmaer, kommuner og interesseorganisationer for på den måde at angribe, indkredse og forstå det samlede hovedtema Landsby- og Landlivstransformationer, der samlet forsøger at fremskaffe ny viden om især de mindre landsbyer udvikling, hvor foreningsliv, ildsjæle og social kapital udgør den ene udviklingsakse, og den anden akse udgøres af det, man kan kalde landsbylivets rammebetingelser, herunder landdistriktspolitik i bred forstand, funktionsforandringer, funktionstømning og ændringer i landsbyernes morfologi, bygningsmasse og fysiske udtryk.

Indsatsområdet om Landsbyerne og landdistrikterne forestås af Jørgen Møller.

Indsatsområde 2: Byerne og byudviklingen; erfaringsopsamling om anvendt forskning

Problemstilling: De kommuneplanstrategier og bypolitiske strategier, der formuleres i disse år reflekterer mange forskellige hensyn, som konkurrencedygtighed, bæredygtighed, tilgængelighed, byen som event-arena, bevaring af velfungerende og bæredygtige lokalsamfund med egen identitet og særpræg, osv.
Efter strukturreformen har flere kommuner vedtaget bypolitiske strategier, hvor det anføres, at kommuneplanen skal baseres på en generel satsning på storbyen som drivkraft i den regionale og lokale udvikling, og hvor den største by i regionen som ”regionens motor” skal påtage sig et særligt ansvar for udviklingen.

Den erhvervsmæssige omstilling, som flere byer oplever, efterlader centrale byområder til nye anvendelser, efterhånden som tidligere industriproduktion forsvinder. I disse byer betragtes byomdannelse som et middel til udvikling af nye funktioner, i hvad der kaldes den ’moderne oplevelsesby’, med stort indhold af service, viden og kultur. I forlængelse af dette argument kan det påstås, at jo større udtjente erhvervsarealer en by besidder, jo større komparative fordele vil den have, især hvis omdannelsesområderne ligger i store byer. Satsningen på byudvikling i centrale områder understøttes samtidig i flere byer af strategier, der i store træk ser bort fra byudvikling på bar mark, idet bl.a. grundvandshensyn og generelle ressourcehensyn søger at friholde store arealer til rekreative formål.

En faktor – som favoriserer bymidten – repræsenteres af centralt beliggende havnearealer. De seneste års udvikling i ejendomspriser tyder på, at et vigtigt lokaliseringskrav for nye boliger og kontorservice er ’havnebeliggenhed’, der naturligt indebærer nærhed til kultur og byliv.

Det igangværende projekt, Strategier for planlægning af bymidter og revitalisering af ældre byområder videreføres med en engelsksproget opfølgning af dansk praksis sammenholdt med udenlandske erfaringer.

I overensstemmelse med instituttets forskningspolitik om fremme af samspillet mellem anvendt forskning og grundforskning foretages der i et nyt projekt ’Where ThereIs No Maintenance’ en sammenfatning af flere års arbejde med udvikling af vedligeholdelsesstrategier for skoler og sundhedsklinikker i tredje verdens lande. Projektet vil repræsentere et korrigendum til tidens fremherskende paradigme om faclity management, som anses for urealistisk for ressourcesvage forvaltninger og lokalsamfund i fattige lande.

Indsatsområdet  om byerne og byudviklingen forestås af Bo Vagnby.